top of page
IMG_20260313_180722_363.jpg

Øvelser til kreativitet:
Skriv en sang (eller andet kreativt)

Sæt dig ved klaveret

En dag forlader vi menneskekroppen.
Giv slip, på "dig selv" og mærk at du er ren energi. Mærk hvad der er tilbage når du "forsvinder".. syng det, spil det, mal det.

Kontakt dit hjerte, selve det fysiske hjerte. Få en fornemmelse af det. Mærk det banker et par slag. Spørg hvad det vil synge, og syng det/spil det. Hvilke akkorder eller toner har dit hjerte brug for at du spiller for det. Eller hvilke farver har dit hjerte brug for at du maler for det.

Mærk at alt er energi. Lad alting forsvinde, og blive til ren energi.
Få fornemmelsen af opmærksomheden i hænderne. Lad dem spille, lad hænderne male, lad dem få roret og tillad energien at "vise dig" noget. 

Forbind dig til stilheden inde i dig, den rene natur. Uspoleret.
Lad denne natur spille/male noget med "dig". Vurder det ikke. Det vil være som at vurdere en spire der kommer op ad jorden, det er ikke brugbart på nogen måde. Indse at de er ren natur, ligeså levende som din krop.
Lad denne natur/stilhed få udtryk, lad den tage form. 

Hver gang du får et udtryk til live, skaber du nye celler i din hjerne, og nye evner vil blive skabt i dig. Efterhånden vil formen ændre sig, og åbne dig op for at ånden kan bruge dig til at udtrykke sig med. 

Hver gang du tillader dig selv at udtrykke dig kreativt, åbner dit hjerte og sind sig for netop denne måde at kommunikere på, og kan også begynde at kommunikere til dig gennem denne kanal. At helbrede dig, og åbne op til steder i dig der har brug for at udtrykke noget. 

At vurderer/sammenligne/konkluderer
giver ingen mening, det vil være at vurdere et træ. Det er ikke "dig" personligt der skaber det. Lad det istedet glæde dig hvad der kommer, som var det en blomst der kommer op ad jorden, og vid at alt hvad du laver, åbner dig op. Kilden hvorfor kreativitet kommer er evig, og kan påkaldes når som helst, men den er ikke "din", den vil overraske dig. Mærk den inde i dit hjerte. 

Forestil dig du lukker dig op.
som en fløjte med hul igennem, lad dig forvandles til et "instrument". Overgiv dig fuldstændigt, til at lade noget strømme igennem dig. Spil det. mal det.

Alle må udtrykke sig. Alle hjerter må pumpe blodet rundt. Alle bække må strømme, alle fugle må flyve. Alle bier må summe, alle blomster må blomstrer. Ligesom alt må forlade denne verden af form og vende tilbage til bevidstheden.
Lad naturen få ordet gennem dig, lad noget blive født igennem dig og dine hænder, og det kan efterhånden nærer både dig selv og alle. Alle farver er naturens, alle toner er naturens, men det er igennem dig en "sang" eller "maleri" kan komme til verden.




 

© 2035 by Artist Corner. Powered and secured by Wix

bottom of page